fbpx

Skiferie i Sverige

I Jämtland Härjedalen i Sverige findes de allerbedste forudsætninger for den gode skiferie, – her får man meget for pengene, total snesikkerhed og børnevenligt såvel som udfordrende skiløb, et rent skisportsparadis. Med sin storslåede natur, skisportsmuligheder i verdensklasse og charmerende landsbyer er dette område en skjult perle for skientusiaster.

Snesikre alpine områder

Besøg fx Åre, Europas største vintersportssted og tidligere vært for VM i alpint skiløb og årlige World Cup konkurrencer, eller tag børnene med til familievenlige Bydalsfjällen eller Lofsdalen. Blandt Jämtland Härjedalens fantastiske skisportssteder er det nemt at finde et sted, der egner sig til årets skiferie. Uanset om du bruger din skiferie på bløde carvingsving, hårde pukler eller langrend, har Jämtland Härjedalen i Sverige en række snesikre alpine områder at vælge imellem.

Store og mindre perler for en Skiferie i Sverige

De største skiområde findes i Åre, Vemdalen, Funäsfjällen. Der er uendelige muligheder for at finde alt fra rolige, familievenlige pister, til dejlig puddersne til offpiste i stejle kløfter, samt en bred vifte af vinteraktiviteter uden for pisterne for både børn og voksne. Ikke langt fra de store skisportssteder har du mulighed for at nyde de mindre perler. Leder du efter en hyggelig oplevelse til en skiferie i Sverige på en mindre, og mere prisbillig destination, er der også Lofsdalen, Bydalsfjällen, Trillevallen, Storlien og i Östersund. Perfekt for dem, der vil nyde en børnevenlig skiferie med lidt lavere puls ved siden af skiløbet.

Rejs med fly, tog eller bil på skiferie

Det er nemt at rejse til området med direkte SAS-fly fra København til Åre/Östersund lufthavn, tage tåget fra Malmö direkte til skipisterne med Snälltåget eller SJ, eller tage bilen fx med færge til Gøteborg eller Oslo og køre gennem vinterlandskabet derfra.

Populäraste artiklarna

Senaste artiklarna

Äldsta artiklarna

Skip to content